”Hvad er bæredygtighed?” – er spørgsmålet, organisationer og virksomheder overalt i verden stiller sig netop nu. Og det er langt fra så banalt, som det lyder.
FNs verdensmål beskriver 17 forskellige indsatsområder, der tilsammen udgør bæredygtig udvikling.
Danskerne fokuserer på ”Ansvarligt forbrug og produktion” (mål #12) og ”Klima-indsats” (mål #13), og Green Behavior leverer effektfulde løsninger, der viser vejen til netop disse mål.
Green Behavior regner ikke på aftrykket fra jeres maskinpark eller bygningsmasse.
Vi tænker, lever og ånder bæredygtighed – gennem mennesker.
Mennesker udgør fundamentet i organisationer og virksomheder. Og fundamentet determinerer enhver given struktur. Kun det kan vise sig ”dygtigt” til at ”bære”.
Det er derfor her, I skal investere, for at få størst muligt afkast og effekt. I menneskers udvikling.
Kun som mennesker har vi potentialet for at implementere forandringer i vores liv og arbejde. Vindmøller er fantastiske, men de kan ikke tale, lære og hjælpe hinanden til et bedre output.
Vi ved, at al forandring er svær. Derfor lader vi jer aldrig i stikken uden mål og med. Vi kobler bæredygtighed (målet) med adfærdsdesign (midlet).
Koblingen er afgørende. For mens voksende krav til bæredygtighed ofte gør os magtesløse, giver adfærdsforståelsen os straks magten tilbage.
Ud fra denne kombination ved I altid, hvor hækken bedst forceres, hvornår vejen bedst krydses, hvor I kan søge ly for regnen. Og hvornår I aldrig må give op. Selv når det mørkner.
Vi kender på forhånd jeres svagheder. Men også jeres åbenlyse styrker og enorme potentiale.
”Hvad er bæredygtighed?” er et stort spørgsmål. Det er ikke langt fra ”hvad er visdom?”.
Derom er meget sagt. Nu er det tid til handling.