Nye spilleregler for vækst
I står foran udarbejdelsen af den klimastrategi, der skal fremtidssikre jeres organisation eller virksomhed, men føler behov for at vide mere, før I kan handle på et oplyst grundlag. Desuden vil I gerne have alle medarbejdere med ombord og fuld tilslutning om den fælles sag.
Green Behaviors introduktionsforedrag ”Hvad er bæredygtighed? – Nye spilleregler for vækst” er den optimale måde at kickstarte processen. Foredraget giver et engagerende og letforståeligt vidensløft til hele organisationen og skaber klarhed om begreber som:
verdensmål, agenda 2030, grøn vækst, drivhuseffekt, drivhusgasser, cirkulær økonomi, zero waste, livscyklusanalyse (LCA), CO2-kvoter, CO2-ækvivalenter, biodiversitetsydelser, greenwashing, certificering, future-fit business benchmarks, markedstendenser, best practice cases, tilskud, partnerskaber, nudging, adfærdsdesign og forandringsdesign.
For at sikre, at I sætter ind de rette steder og opnår størst effekt af jeres bæredygtighedsindsats, er det afgørende at opholde sig i problemet for en stund. Akkurat længe nok til at stille den rette diagnose og udvælge adækvate løsninger, der specifikt passer til netop jeres udfordringer.
”Hvad er bæredygtighed? – Nye spilleregler for vækst” skaber grundlaget for en succesrig grøn omstilling, og inspirerer til det videre arbejde med jeres mest effektfulde klimastrategi.