Viden uden metode er frø uden vand

Den nye virkelighed

Ikke alle har bemærket forandringen, men 6. december 2019 trådte Danmark ind i en ny virkelighed.

Det var nemlig aftenen, hvor regeringen vedtog en historisk klimalov, der forpligtede os til at reducere vores drivhusgas-udledninger med 70% per 2030.

”Formentlig den mest ambitiøse klimalov i verden”, sagde klimaminister Dan Jørgensen i den forbindelse. Og netop vigtigheden af international signalværdi kan dårligt overdrives.

Planetens klimasystem fungerer som et internt forbundet hele. CO2-partikler binder varme i atmosfæren ligegyldigt, hvor de udledes. Det gælder altså om at inspirere kineserne i en fart.

På trods af Paris-aftalen fortsætter verdens CO2-udledninger nemlig med at stige. Det lægger pres på virksomheder og privatpersoner, der må komplementere politikernes utilstrækkelige tiltag.

Glæden ved de bredeste skuldre

Global ulighed sænker den politiske proces. Udviklingslande kan nemlig dårligt tilskrives det samme ansvar som vestlige nationer, der i årtier har nydt økonomisk vækst på klimaets regning.

En danskers årlige CO2-aftryk ligger på ca. 17 t/CO2, mens en peruvianers kun når op på 2 t/CO2. Kineserne står for små 8 t/CO2 per person – under halvdelen af danskernes personlige belastning.

Så hvis man tror på alle menneskers lige ret til et værdigt liv på jord, placerer det et særligt ansvar på skuldrene af højtudviklede og stor-udledende lande som Danmark.

Det er os, der må gå forrest med teknologisk innovation. Men teknologi kan ikke redde os alene. Og der er frem for alt ingen garanti for, at teknologiske løsninger vil stå mål med udfordringen.

Ergo: vi danskere skal tilgå vores livstil, vaner og forbrug – i privaten og på arbejdspladsen – med radikal nytænkning. Vi skal forstå vores aftryk, fokusere på det væsentlige og skride til handling.

Gør omstillingsevnen grænseløs

Det må med al sandsynlighed blive et anderledes liv, men deraf ikke nødvendigvis et dårligere liv. Nye værdier opstår, når andre forlades. Godt, at vi er åbne og omstillingskapable!

For at lykkes med gennemgribende CO2-reduktioner må man kende sig selv. Sine begrænsninger. Sit potentiale. Det er her adfærdsdesignet kommer ind i billedet.

Når det handler om at gøre det let at gøre det rigtige, gælder alle kneb. Men selv det rigtige kan gøres forkert, hvis ikke det gøres sammen – som mange, i fællesskab.

Det er derfor alle medarbejdere, og ikke kun ledelsen, der skal arbejde med bæredygtighed.

For som vist under klima-forhandlingerne i Paris, er det mest af alt uligheden, der svækker vores omstillingsevne. Mens sammenhold, mod og nysgerrighed gør den nærmest grænseløs.

Dét er analysen, der driver vores arbejde hos Green Behavior. Og inspirerer os til at tænke omstillingsmodeller helt til ende. Med lige dele fokus og omhu, effekt og samvittighedsfuldhed.

Vi håber at kunne hjælpe jeres grønne omstilling.

Hvorfor I skal have en klimastrategi

Klimaforandringerne påvirker allerede de fleste sektorer. Og de kommer til at gøre indgreb i alle menneskers tilværelse.

Vejret vil rase, høsten vil svigte og klimaflygtninge vil sætte de politiske systemer under pres, mens vores livsstil – vaner, brug og forbrug – vil ændre sig markant.

At holde sig for øjnene og lade som ingenting nytter ikke en disse. Tilpasningsevne og formålstjenlig prioritering bliver alfa omega. For den der ikke udvikler, er som bekendt allerede i gang med at afvikle.

Med rettidig indgriben vil langt de fleste virksomheder kunne finde økonomiske upsides og fremtidssikrede samfundsfunktioner i det nye, grønne landskab.

Derfor skal din organisation eller virksomhed have en klimastrategi.

En klimastrategi kan antage mange former, alt efter jeres specifikke behov:

- Producerer I tøj, bør I sandsynligvis satse på slidstærk kvalitet, klimavenlige materialer, høj pris og gradvis omlæggelse til services, baseret på upcycling, modificeringer og reparationer.

- Udbyder I rejser til Afrika, skal I måske undersøge togforbindelser, eller endda udvikle radikale staycation-teknologier og oplevelsesformater, der lader skandinavere sanse det fjerne kontinent i deres hjemby.

- Er I et revisionsfirma, bør I sikre jer grønne energikilder til kontoret, indfase klimavenlig kost i kantinen, reducere madspil, digitalisere papir-forbruget og understøtte grøn pendling.

Investér i mennesker. Dét er bæredygtigt.

Reaktionstiden er vigtig, men lige så vigtigt er det, ikke at reagere forhastet. Når I er klar til at udforme jeres klimastrategi, er det imidlertid afgørende at mobilisere hele organisationens tilslutning.

Forestil dig, hvis samtlige medarbejdere pludselig tilgik sine opgaver med ambitiøse CO2-reduktioner for øje.

Den der kender sit arbejde indgående – om det så er ved kassen, på kontoret, på lageret eller på hospitalsstuen – er trods alt bedst placeret til at omlægge arbejdsgangen til en mere effektiv og bevidst bæredygtig variant.

Medarbejdere vil først føle sig set og retfærdigt inkluderet, når klimaplanen omfatter og investerer i dem. Det er trods alt ligeså meget deres jord, der brænder.

Virksomheder og organisationer, der ikke agerer bæredygtigt, kan få svært ved at skabe en bæredygtig drift både økonomisk og kulturelt.

En medarbejderbaseret klimastrategi er altså en afgørende ambitiøs investering i jeres fremtid.

En god sags tjeneste er ikke nok

En dag træder chefen Peter ind på kontoret og siger ”fra i dag skal vi være bæredygtige i alt, hvad vi foretager os”. Fair nok. Men hvordan reagerer medarbejderne?

Line, der nyder en god relation til Peter, modtager nyheden med uforbeholden begejstring.

Henrik, der privat følger en bæredygtig livsstil, men som netop er blevet forbigået til forfremmelse, lægger straks armene over kors.

For Henrik er sagen rigtig, men relationen forkert.

Dette er ikke et tænkt eksempel. I vores arbejde møder vi glødende idealister, der forbløffende nok nægter at støtte op om den bæredygtige udvikling – fordi de ikke støtter op om afsenderen.

Spørg fx dig selv: hvis Donald Trump pludselig bad dig opgive bøf og bil i klimaets navn, ville du så følge trop og løfte i flok? Er han troværdig i forhold til sagen? Har han din stemme?

Sagen er rigtig, men relationen forkert.

Drivhusgassers skadelige effekt på klimaet er ikke breaking news. Da klimaforskeren James Hansen vidnede for Kongressen i 1989, og advarede mod global opvarmning, mødte han faktisk lydhøre politikere. Selv den konservative Margaret Thatcher tog affære og lynede fra sin talerstol:

”The evidence is there
The damage is being done
We can’t just do nothing”
- Margaret Thatcher

Men bedst som verden var klar til handling, stak oliebranchens lobbyister en kæp i hjulet.

De lykkedes med at så tvivl om forskningens entydige validitet, og 90’erne – der skulle have været klimakampens første årti – blev i stedet århundredets forbrugsfest ovenpå de bortfejede gløder, der ulmede under gulvtæppet.

Hvad var det, der skete? Sagen meldte sig ubelejligt og relationen var pludselig uklar.

Kun få stillede spørgsmål ved lobbyisternes troværdighed, for verdensøkonomien buldrede frem på ryggen af fossiler brændsler, globalisering og tiltagende digitalisering.

Sagen sat på pause, relationen næsten glemt.

Moralen er den, at intet bliver udrettet uden bevidsthed om de relationer, der styrer os.

Hvem vi gør det for determinerer, hvad vi gør.

Sagen står nu knivskarpt, selvom kampen for din opmærksomhed er mere intens og distraherende end nogensinde. Relationen, den er op til dig.

Hvis ikke for klokkefrøernes skyld, så gør det for dine børnebørn. Og har du ikke børnebørn, er der sikkert stadig noget ved denne verden, du skatter højt.

Et formål udenfor dig selv.